Tommerup Kister
Vis kurv
0 Vare(r)  I alt 0,00 DKK
Tommerup Kisters historie <br>fra 1910 til i dag

Tommerup Kisters historie
fra 1910 til i dag

Varenummer:   800000
Kontakt bedemanden for pris
Tommerup Kister er en over 100 år gammel familieejet virksomhed, der altid har været forankret i området omkring Tommerup og Glamsbjerg. Familieejerskabet præger vores værdier, hvor tillid, ærlighed og respekt dominerer. Vores kunders tillid til os er altafgørende. En tillid, der er optjent gennem 100 års fokus på at opbygge og fastholde vores troværdighed. På at levere den rigtige vare til tiden hver gang. På at overholde enhver aftale. På at være fleksible i alle henseender. På at gøre os umage og altid gøre det bedre i dag end i går. Og på at have øje for både detaljen og helheden.

Tommerup Kister blev grundlagt af Anton Schärfe i 1910 som et snedkeri på Kirkebjerg i Tommerup. Her producerede Schärfe ligkister mens han sideløbende drev begravelsesforretning. Firmaets første bil blev anskaffet i 1930. Som en af egnens eneste biler og med en børneflok på syv, var det et stor fordel at kunne fragte familien rundt i bil. Anton drivede virksomheden frem til sin død i 1939, hvorefter hans søn Adolf G. Schärfe overtager sammen med sin hustru Astrid.

Gennem årene blev snedkeriet på Kirkebjerg udbygget flere gange. Siden 1950'erne omfattede produktionen finerarbejde såvel som ligkister. Snedkeriafdelingen fik på et tidspunkt firmanavnet ”Fyns Limcentral”. Siden blev det til ”Schärfe’s Finercentral”. Væg og loftspaneler udgjorde snart den væsentligste del af produktionen. Virksomheden udviklede sig fra at være snedkerværksted til en fabrik. Adolf G. Schärfe døde i 1967 kun 57 år gammel.

Ved Adolf Schärfes død i 1967 overtog barnebarnet Kurt Schärfe virksomheden. Kurt var uddannet møbelsnedker og modtog en sølvmedalje for sin svendeprøve. Ud over at drive fabrikken og begravelsesforretningen kørte Kurt motorløb. Han fik tilnavnet "Danmarks hurtigste bedemand" som hænger ved den dag i dag. I slutningen af 1960'erne og i begyndelsen af 1970'erne blev bygningerne og produktionen udvidet kraftigt. Ved byggekrisen i 1973-74 faldt dog behovet for paneler kraftigt og bygningerne på Kirkebjerg blev afhændet. 

I 1975 Kurt byggede en ligkistefabrik på Højeløkkevej 18 i Tommerup. Firmaet fik navn Snedkeriet TK (en forkortelse for Tommerup Kister). Kræfterne blev koncentreret omkring kisteproduktion. I løbet af 1987 måtte Kurt Schärfe på grund af sygdom opgive sin aktive medvirken i den daglige drift. I januar 1998 trådte den fjerde generation af familien til når brødrene John Schärfe og Kent Schärfe sammen med svogeren Ulrich Hein Boe Nielsen overtog virksomheden. 


1998 blev et travlt år da Tommerup Kister samme år fik forhandlingen af det svenske firma Rydéns varesortiment til bedemænd. Dermed blev Tommerup Kister den første totalleverandør i Danmark til begravelsesforretninger. Samme år købte Tommerup Kister Fredensborg Kistefabrik og produktionen blev samlet i Tommerup. Pladsen blev hurtigt for trang, og da der to år senere viste sig en mulighed for at overtage en tidligere møbelfabrik på Krengerupvej 84 i Glamsbjerg, blev virksomheden flyttet dertil i 2000.
 I årene efter flytningen oplevet Tommerup Kister en kraftig vækst. I perioden 2003-2006 bliver Tommerup Kister udnævnt som Gazellevirksomhed 4 år i træk. Den kraftige vækst medfører at bygningerne på Krengerupvej bliver for trange. I 2008 bliver fabriksarealet derfor fordoblet ved en ny tilbygning. 
 
I  2009 indledte Tommerup Kister et samarbejde med det verdensberømte danske designfirma Jacob Jensen Design. Ideen var at sammensmelte 100 års tradition og erfaring inden for begravelsesbranchen med det absolut ypperste inden for skandinavisk design. ommerup Kisters 100 års jubilæum i 2010 bliver derfor fejret med lanceringen af en ny og unik kiste i en branche, båret af traditioner. Diamantkisten slår Tommerup Kisters navn fast som den innovative partner i kistebranche. 

Billeder: 
1915 ca. Anton Schärfe med familie 
1930 Familiens bil 
1945 Kirkebjerg
1955 Adolf Schärfe på fabrikken
1967 Kurt Schärfe og sin Mini
1975 Fabrikken
1988 Fredensborg Kistefabrik
2010 Timothy Jacob Jensen, Jacob Jensen Design og Ulrich Hein Boe Nielsen, Tommerup Kister



 
FØLG OS PÅ FACEBOOK

0 anmeldelser

Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.
Måske er du også interesseret i følgende produkter
Gazelle og Tommerup Kister

Gazelle og Tommerup Kister