Tommerup Kister
Vis kurv
0 Vare(r)  I alt 0,00 DKK
Little Storm siger Goddag og Farvel spil

Little Storm siger Goddag og Farvel spil

Varenummer:   60001
Pris ved 1Stk 199,00 DKK

Antal
Køb
Spillet Little Storm siger Goddag og Farvel 
Spillet modtog 5 ud af 6 mulige flueben i Politiken. 

Det er en rigtig god idé at have et spil liggende som kan anbefales til jeres kunder som skal forklare et dødsfald til et mindeårigt barn. 
Beskrivelse:
Et vigtigt spil til de mindste børn fra 2 ½ til 6 år. Spilletid 5 minutter. 2 - 4 spillere. Udviklet af Four Esses præmieret spilleudvikler.

Der er otte plader i spillet, der alle kendetegner en situation der enten beskæftiger sig med en start eller en afslutning – eller med vores ord : et goddag eller et farvel. Spillet er oplagt som samtale spil imellem børn og voksne og derfor indeholder det også et lille informations hæfte vi har skrevet sammen med Landsforeningen Liv og Død.
 
Et spil, der kan meget mere end at underholde.
At sige Goddag og farvel 
Vi mennesker, både store og små, bruger en del af vores liv på at sige goddag og farvel. Både helt konkret og i overført betydning. Nogle gange siger vi goddag og farvel med ord og andre gange uden ord men med et udtryk eller en handling.
Det vækker forskellige følelser i os mennesker at sige goddag og farvel. Nogle gange bliver vi glade eller nysgerrige, andre gange usikre eller kede af det. Fælles er det, at vores følelser, sanseindtryk, handlinger og kropslige reaktioner i forskellige situationer afspejler den måde, vi tænker, opfatter og forstår os selv og vores omverden på. Det kaldes også for kognitiv tænkning. Vi skaber således vores egne erfaringer, som vi rent kognitiv bygger videre på hele livet.

Når børn i alderen fra 2-6 år siger goddag og farvel, afhænger deres oplevelse og opfattelse af situationen af deres hjernes kognitive udvikling. Blandt andet har børn i starten af aldersgruppen ikke udviklet tidsfornemmelse eller logisk tankegang, og de ser verden i brudstykker. Barnet kan endnu ikke skelne mellem virkelighed og fantasi og laver derfor sine egne forklaringer, hvis der er noget, det ikke forstår. Børn i denne alder er konkret tænkende og har derfor helt naturligt et behov for, at de beskeder og informationer, de får, er så konkrete som muligt.

Vi har derfor skabt et børnespil, hvor børnene ud fra et meget overskueligt spillekoncept får mulighed for konkret at sætte deres egne ord på spillets plader og kort, der alle omhandler situationer, hvori vi mennesker siger goddag eller farvel.
De otte plader er:
En plade med en morgen og en med nat, en fra en børnehave, en fra en urtehave, en fødsel, en begravelse, en plade om kærlighed og en plade, der handler om at flytte.
En plade om at sige farvel til livet
En af pladerne i spillet handler om en begravelse. For små børn er det svært at forstå rækkevidden/konsekvensen af det at dø, og inddrager man barnet i mere, end det er i stand til at forstå, kan det skabe uro, angst og bekymring hos barnet. Nogle børn i denne alder kan klare at komme med til begravelsen; for andre kan det være bedre at lade være. Denne plade kræver ekstra viden og information. Derfor har spillets udviklere valgt at samarbejde med Landsforeningen Liv&Død.

Landsforeningen Liv&Døds egne ord.
Der er intet liv uden død.
Det er også derfor, vi hedder Liv&Død: Døden er en uundgåelig del af livet, og vi kommer alle til at møde den før eller siden.
Det er vigtigt, at børn og voksne sammen finder en god måde at tale om døden på. Her kan vi hjælpe med en stor viden om døden, og Lille Storm er god til at sætte dialogen i sving, for han er kendt for de meget pædagogiske brætspil, hvor dialog, leg og læring går op i en højere enhed.

Tommerup Kister er en 100 år gammel familieejet virksomhed midt i den fynske natur. Vi producerer og forhandler miljørigtige kister og urner som passer til vores nordiske kulturarv. Hvad vi låner af naturen, leverer vi tilbage til naturen. Vores værdier er tillid, ærlighed og respekt i alle henseender. Vi har sammen med Jacob Jensen Design udviklet den verdensberømte Diamant kiste. Hos Tommerup Kister værdsætter vi kvalitet samt den gode personlige service rettet mod bedemænd. Vi er totalleverandør til begravelsesbranchen med fokus på den værdige og personlige begravelse. En begravelse er en hyldest til det liv, der er levet…
Tommerup coffins and urns. 
 
FØLG OS PÅ FACEBOOK

0 anmeldelser

Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.