Tommerup Kister
Vis kurv
0 Vare(r)  I alt 0,00 DKK
Brochure Vi planter et træ

Brochure Vi planter et træ

Varenummer:   900043
Kontakt bedemanden for pris

Klik her for at læse mere f.eks. brugsvejledning 
Træd varsomt på denne jord - også når du går herfra…
Verden over bliver den grønne bisættelse - som tager hensyn til miljøet - et endnu mere populært valg. Hos Tommerup Kister arbejder vi aktivt på at skåne miljøet. Hver dag fremstiller vi trækister af nordisk træ på vores fabrik i Glamsbjerg på Fyn. Kisterne leveres til bedemænd rundt om i landet og eksporteres til flere europæiske lande. Vores motto er: Hvad vi låner af naturen, leverer vi tilbage til naturen.
Derfor valgte vi i september 2014 at tage endnu et skridt i den miljørigtige retning:
Vi planter et træ for hver kiste vi bringer
Træet skaber glæde og er en håndgribelig måde at minde om et levet liv. Når de efterladte vælger en kiste fra Tommerup Kister, gavner de også de kommende generationer. 
Tommerup Kister har valgt at plante blandede løvtræer og frugttræer til gavn for klima, natur, dyr og mennesker i bl.a. Folkeskoven Elmelund i hjertet af Danmark på Fyn. I samarbejde med danske kommuner planter Growing Trees Network et træ for hver kiste vi sælger.
Konceptet Folkeskoven.dk sørger for: Klargøring af jord og tilplantning af skovområde (ca. 4.000 træer pr. hektar)
  • Eventuel indhegning
  • Stier og P-plads, så skovene kan bruges rekreativt
  • 3 års etableringspleje, med garanti for at træer der ikke overlever de 3 første leveår, erstattes af nye.
De nye skove pålægges fredskovspligt, hvilket sikrer skovene i kommende generationer. Kommunen står for planlægning og anlæggelse af skoven og har ansvaret for den fremtidige drift. Et fuldvoksent træ lagrer op til 5 tons Co2 og skoven yder maksimal langsigtet beskyttelse af vores drikkevand. To voksne træer producerer den mængde ilt, en familie forbruger på et år.
De første træer vi har plantet findes i Elmelund Folkeskov ligger lige uden for Odense tæt på Bolbro. Skoven dækker et område på 305 ha. og er dermed Odenses største skov. Elmelund Skov er bygget op om begreberne vand, viden og velvære, som giver skoven sin særlige identitet.

Hver kiste fra Tommerup Kister bærer et mærkat som viser at vi planter et træ. På denne måde har de efterladte en bevis på et positivt tiltag selv i den svære tid.
 
Læs brochuren om projektet ved at klikke på pdf'en foroven. 
For yderligere oplysninger kontakt:
 
Ulrich Hein Boe Nielsen un@tommerup-kister.dk
Lars Heiselberg Jensen Lars@growingtrees.dk



FØLG OS PÅ FACEBOOK

0 anmeldelser

Produktet er endnu ikke anmeldt. Skriv en anmeldelse.